Kunstig intelligens

Stil Skarpt rådgiver virksomheder og offentlige organisationer og udvikler kurser og workshops om kunstig intelligens med fokus på, hvordan teknologien bliver en reel og værdiskabende del af organisationens hverdag.

Det særlige ved Stil Skarpts tilgang er, at arbejdet med kunstig intelligens tager udgangspunkt i kulturen, lederne og medarbejderne – og ikke i teknologien alene. Teknologien udvikler sig hurtigt, men den reelle udfordring er, om organisationen, ledelsen og medarbejderne kan følge med. Stil Skarpt skaber sammenhæng mellem strategi, teknologi og mennesker og understøtter en forankring af kunstig intelligens i både den eksisterende strategi og i en udviklingsparat kultur.

Lederkurser og medarbejderworkshops om kunstig intelligens

Stil Skarpt tilbyder målrettede lederkurser og praksisnære medarbejderworkshops, som klæder organisationen på til at arbejde aktivt og ansvarligt med kunstig intelligens.

For lederne er fokus på, hvordan kunstig intelligens kobles til organisationens strategi, prioriteringer og forandringsarbejde, og hvordan ledelsen kan skabe retning, rammer og tryghed i en tid med hurtig teknologisk udvikling.

For medarbejderne er fokus på forståelse for teknologien, anvendelse i egne arbejdsopgaver og på at udvikle nye arbejdsgange, hvor kunstig intelligens understøtter kvalitet, effektivitet og samarbejde.

Fælles for forløbene er, at de tager udgangspunkt i organisationens konkrete hverdag og bidrager til at opbygge fælles sprog, kompetencer og handlekraft hos både ledere og medarbejdere.

Cookie-indstillinger