Stil Skarpts salgs-, handels- og leveringsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Stil Skarpt, CVR.nr. 42 32 35 94 og kunden, uanset hvor kunden er hjemmehørende. For visse kontrakttyper kan gælde supplerende betingelser. Disse betingelser skal være indgået skriftligt i forbindelse med indgået aftale.

Ved uoverensstemmelse mellem Stil Skarpts salgs- og leveringsbetingelser og kundens almindelige betingelser er Stil Skarpts salgs- og leveringsbetingelser gældende, medmindre andet er aftalt.

En afgiven ordre er først bindende for Stil Skarpt, når kunden skriftlig har accepteret et tilbud. En ordre optages til den på tidspunktet for Stil Skarpt ordrebekræftelse gældende pris. Afviger aftalen fra kundens ordre, skal kunden inden 8 dage meddele Stil Skarpt derom. I modsat fald gælder ordrebekræftelsen.

Stil Skarpts forpligtelser
Stil Skarpt er berettiget til at undlade at opretholde aftalen, såfremt kunden ikke opfylder sine forpligtelser. I sådanne tilfælde, såvel som i tilfælde af, at Stil Skarpt efter at have indfundet sig hindres i at opretholde aftalen som aftalt, er Stil Skarpt berettiget til det fulde honorar. 

Kundens forpligtelser
Scene, borde, opstilling eller andet møblement skal være opstillet og klar på aftalt tidspunkt, således at Stil Skarpt kan teste lyd og andet udstyr. Ligeledes må andet inventar ikke være til gene for Stil Skarpts opstilling. Eventuelle offentlige afgifter, KODA og Gramex eller lign., betales af kunden og er Stil Skarpt uvedkommende. 

Kunden er forpligtet til at sikre, at de tekniske krav er opfyldt samt sikre, at alt virker på dagen, inden Stil Skarpt ankommer. 

Det er ikke tilladt at optage, transmittere eller live-streame – dette gælder både billede og lyd – uden skriftlig accept fra Stil Skarpt. 

Priser
Alle priser er excl. moms, transport, kost og logi. Forøges Stil Skarpts omkostninger som følge af kundens forhold, kan Stil Skarpt kræve godtgørelse herfor. 

Betaling
Faktura fremsendes umiddelbart efter arrangementets afslutning. Betalingen overføres SENEST 14 efter arrangementet. Betaler kunden ikke rettidigt, tilskrives renter fra forfaldsdato med 10 % pr. påbegyndt måned. Stil Skarpt er i øvrigt berettiget til at kræve et fast kompensationsbeløb for forsinket betaling, kr. 300,00, samt øvrige inddrivelsesomkostninger. I tilfælde af, at Stil Skarpt vælger at ophæve aftalen som følge af kundens misligholdelse, er Stil Skarpt berettiget til et vederlag svarende til 30 % af købesummen, medmindre større skade er lidt. 

Stil Skarpt kan begære kontrakten ophævet på grund af

  1. Sygdom eller svangerskab, der skal dokumenters ved lægeattest.
  2. Trafikale udfordringer, som Stil Skarpt ikke har indflydelse på.
  3. Vejrforhold som begrænser fremmøde.

Stil Skarpt er berettiget til at undlade at fremmøde, såfremt arrangøren ikke opfylder sine forpligtelser. I sådanne tilfælde er Stil Skarpt berettiget til det fulde honorar/løn.

  1. Enhver udvidelse af engagementet i forhold til det aftalte, herunder transmissioner, optagelser eller lydoverførelse til andet lokale, kan kun finde sted med både arrangørens og Stil Skarpts skriftlige accept og efter overenskomstmæssige aftaler.
  2. Denne booking er indgået med sædvanlige forbehold for force majeure. Det påhviler dog Stil Skarpt i videst muligt omfang at træffe foranstaltninger, der kan sikre fremmøde på de aftalte vilkår, uanset forsinkelser eller aflysninger af transportmidler.
  3. Denne booking kan begæres ophævet pga. et ministerielt/militært forbud mod afholdelse af engagementet af omstående art, eller ved så alvorlig trafikstandsning (ishindring, blokade af landevej), at det fysisk er umuligt for Stil Skarpt at nå frem.

Aflysning
Så snart arrangøren har accepteret Stil Skarpts betingelser og pris pr. mail er bookingen gyldig. Evt. aflysning skal ske efter aftale mellem begge partere.

Reklamation
Ved begrundet og rettidig reklamation er Stil Skarpt efter eget valg berettiget til at foretage omlevering eller afhjælpning inden for rimelig tid. Foretager Stil Skarpt rettidig omlevering eller afhjælpning, er kunden uberettiget til at hæve aftalen eller kræve erstatning som følge af manglen. Stil Skarpt er berettiget til at foretage en eller flere afhjælpninger/omleveringer.

Stil Skarpt er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, goodwill, manglende eller ikke opnåede økonomiske fordele og målsætninger, produktionstab, tab af data, tab som følge af at Stil Skarpts leverancer ikke kan benyttes som forudsat, eller tab som følge af at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes. Stil Skarpt er ikke ansvarlig for tingskade, herunder skade på bygninger, opstået som følge af defekt ved det solgte produkt. Stil Skarpt er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af kunden. Stil Skarpt fraskriver sig således i videst muligt omfang og i overensstemmelse med præceptiv dansk ret, produktansvar og ansvar mellemhandler.

Lokale og forplejning
Kunden sørger for booking af lokale og forplejning. Arrangøren afholder udgifter for lokalebooking og forplejning til deltagerne.

I tilfælde af kontraktophævelse eller aflysning, er det arrangøren alene der hæfter for udgifter til lokalebooking og forplejning.

Foto
Stil Skarpt har lov til at tage billeder og lægge dem ud på hjemmesiden samt facebook, såfremt billederne ikke er stødende eller diskriminerende. Ønsker arrangøren at det ikke skal forekomme, skal det meddeles inden arrangementets start.

Tvister
Tvister i anledning af nærværende salgs- og leveringsbetingelser afgøres efter dansk ret, dog undtaget dansk rets lovvalgsregler. Værneting for retssag anlagt af kunden mod Stil Skarpt er Stil Skarpts hjemting. Værneting for retssag anlagt af Stil Skarpt mod kunden er Stil Skarpts hjemting eller kundens almindelige hjemting, efter Stil Skarpts valg.

Selskabsoplysninger
Stil Skarpt | CVR-nr. 42 32 35 94| Stenmøllen 165, 2640 Hedehusene| tlf. +45 2613 3339

Version 1.0 – juni 2024

Cookie-indstillinger