Akutsekretæren som specialist i fremtidens sundhedsvæsen
Sundhedsvæsenet står midt i nogle af de største forandringer i nyere tid.
Sundhedsreformen ændrer organiseringen
Nye supersygehuse samler funktioner
Kunstig intelligens flytter grænserne for, hvordan vi arbejder
Samtidig bliver patientforløb mere komplekse, samarbejdet på tværs af faggrupper mere afgørende, og forventningerne til kvalitet, sammenhæng og service større end nogensinde.
I denne virkelighed spiller akutsekretærerne en central rolle. De møder patienter og pårørende i nogle af livets mest sårbare situationer.
De samarbejder med andre specialister og de skaber overblik, understøtter koordinering og bidrager til, at patientforløb hænger sammen – også når tempoet er højt og hverdagen uforudsigelig.